Termografi af bygninger:

Bygningseftersyn:

Termografi, kan med fordel foretages inden en ombygning og energirenovering, som en hjælp til vurdering af indsatsområde, eller i forbindelse med hushandel, hvor det giver et oversigt over bygningens aktuelle tilstand.

Fremgangsmåden for bygningseftersyn:

Termografi udvendig giver overblikket over sammenhængende bygningsdele og reference for indvendig termografi.

Termografi indvendig giver et mere detaljeret billede af bygningens tilstand såsom kuldebroer, fugt i konstruktion, elfejl m.m.

Desuden vil utætheder (træk) til en vis grad vise sig, men dog ikke ligeså sikkert som med blowerdoor.

Tæthedsprøvning med blowerdoor kan herefter foretages, hvis det ønskes, hvor alle utætheder tydelig ses med termokamera eller røg.

Herefter tages de indsamlede målinger med hjem og kan nu analyseres og samles i en rapport (typisk 20 – 50 termografier med bemærkninger).

Rapporten udfærdiges med en prioriteret opsamling, som kan bruges til efterfølgende dialog med f.eks. håndværker.

Herudover kan rapporten indeholde løsningsforslag til relevante energiforbedringer, med angivelser af mulige årlige energibesparelser.

Rapporten tilsendes på Email eller CD.

Kunden bestemmer selv omfanget af eftersynet, og er velkommen til at se med og stille spørgsmål undervejs i gennemgangen.

Rapporten kan laves enkelt som tilrettede termogrammer uden bemærkninger, eller med bemærkninger og målepunkter, som tilrådes.

Med en komplet rapport har kunden et godt værktøj til nært forestående eller fremtidige tiltag.

Forberedelse af bygning forinden bygningstermografi:

Neutral varme,

vinduer og døre holdes så vidt mulig lukket i timerne forinden,

evt. brændeovn/pejs skal være slukket i timerne forinden,

afhængig af den enkelte måling, kan der være yderligere

forberedelser, som aftales forinden.

Termografi af bygningsafsnit:

Bygningstermografi kan også afgrænses til dele af bygninger.

Termografi kan give et overblik over isoleringstilstanden.

Isoleringen er "sunket" - eller "forsvandt" ved udskiftning af

vinduer, døre.

Termografi med tæthedsprøvning:

Med tæthedsprøvning findes bygningens utætheder.

Utæthederne lokaliseres ved hjælp af termokamera eller røg.

En væsentlig del af bygningens energitab kan skyldes utætheder.

Utætheder giver ofte komfort problemer, som træk og kuldestråling fra luftafkølede overflader.

Udover energitab og komfortproblemer kan utætheder medføre opfugtning, og give skader på konstruktionen.

Opfugtningen sker når fugtig indeluft trækker ud i konstruktionen og kondenserer på kolde overflader

Se mere om tæthedsprøvning og eksempler i afsnittet om "Tæthedsprøvning".

Lokalisering af fugt og fugtskader:

Årsagen til fugt og fugtskader kan komme udefra som

utætheder i tag, facader eller terrændæk,

eller indefra som lækage fra installation, eller utilstrækkelig afløb.

Længerevarende opfugtning af konstruktionen kan give

råd og svampeskader som skader bygningskonstruktionen og

kan medføre helbredsmæssige problemer (f.eks. skimmelsvamp).

Derudover opstår mange fugtproblemer ved kondensering (dug) af luftfugten indenfor (forhøjet luftfugtighed).

Kondensering på bygningsoverflader afhænger af:

•rumtemperaturen bestemmer fugtindholdet i luften, idet varm luft kan optage og indeholde mere vanddamp som kold luft.

•relativ luftfugtighed er et udtryk for luftens procentvise indhold af vanddamp i forhold til mætningspunktet (kondensering) ved en given temperatur

•overfladetemperaturen bestemmer hvor kondenseringen sker, - overflader med lavere temperatur end dugpunktet vil kondensere.

En høj luftfugtighed medfører mere kondensering, og kan skyldes tøjtørring og -vask, madlavning m.m. indefor.

Kondensering kender vi fra gamle ruder, hvor der sidder dug langs de kolde kanter.

Ved en rumtemperatur på 21ºC, og en relativ luftfugtighed på 60%, vil der ske kondensering på overflader med en temperatur på 13ºC eller mindre.

Ved en rumtemperatur på 21ºC, og en relativ luftfugtighed på 50%, vil der ske kondensering på overflader med en temperatur på 10ºC eller mindre.

Generelle betingelser for bygningstermografi:

Bygningstermografi til lokalisering af varmetab kan foretages det meste af året, men er afhængig af det aktuelle vejr.

Følgende betingelser bør være opfyldt for at opnå et godt resultat:

10ºC forskel mellem inde- og udetemperatur, i 6 timer inden målingen for ældre bygninger.

Det er dog mulig med en forskel på 5ºC, under visse omstændigheder.

12ºC forskel mellem inde- og udetemperatur, 6 timer inden målingen for nyere og velisolerede bygninger.

6-8 timer uden solpåvirkning for ældre eller dårlig isolerede bygninger.

12 timer uden solpåvirkning for nyere og velisolerede bygninger, særligt med tung eller muret facademur.

5 m/s vindhastighed, "let vind", eller mindre for måling af kuldebroer og isoleringsevne udefra.

6 timer uden nedbør på bygningsdele forud for målingen.

Derfor foregår bygningstermografi oftest umiddelbar før solopgang, uden nedbør og vind og med overskyet himmel flere timer forinden.

Det bedste resultat fås hvor der er direkte syn vinkelret til alle bygningsdele.

Forhindringer som bevoksning, andre bygninger, møbler og inventar kan til en vis grad hindre dette.

Hent eventuelt pjecen: "Gode råd om termografering"

udgivet af Videncenter for energibesparelser i bygninger

Bygningstermografi ved kontrol af nye bygninger og kontrol af ombygninger eller

renoveringer efter DS/EN 13187, stiller dog krav til de klimatiske forhold forinden

og under inspektionen, samt temperaturforskellen mellen inde og ude i forhold til konstruktionens teoretiske isoleringsevne.

Såfremt bygningstermografien indgår som afgørende del af en tvist eller anden juridisk afgørelse, anbefales det at ske efter standarden: DS/EN 13187.

Lokalisering af installationer og konstruktionselementer:

Det kan ofte være en fordel at kende placeringen af gulvvarmeslanger inden man laver indgreb i gulvet, ligesom at vide hvor forskallingen er placeret inden skabet skal hænges på væggen.

Eksempel på rapportside med bygningstermografi::