|
Termografi / Bygningstermografi
Muligheder med termografi:
Termografi af bygningsafsnit
Bygningseftersyn med termografi
Tæthedsprøvning med termografi
Lokalisering af fugt og fugtskader
Lokalisering af installationer og konstruktionselementer
Termografi af bygningsafsnit
Bygningstermografi kan også afgrænses for dele af bygninger.
Termografi kan give overblik over isoleringstilstanden. Er isoleringen er "sunket" - eller "forsvandt" den ved udskiftning af vinduer, døre.
Det bedste resultat fås hvor der er direkte syn til alle bygningsdele vinkelret på.
Forhindringer som bevoksning, andre bygninger, møbler og inventar kan til en vis grad hindre dette.
Bygningseftersyn med termografi
Termografi, evt. sammen med en tæthedsprøvning (blowerdoor) kan med fordel anvendes inden en påtænkt energirenovering, eller i forbindelse med en hushandel, og giver det reelle oversigt over bygningens aktuelle tilstand.
Fremgangsmåden for en bygningseftersyn:
Termografi udvendig giver overblikket over sammenhængende bygningsdele og reference for indvendig termografi.
Termografi indvendig giver et detaljeret billede af bygningens tilstand såsom kuldebroer, fugt i konstruktion, elfejl m.m.
Herefter kan der laves en tæthedsprøvning med blowerdoor, hvor utæthederne afsløres med termokamera.
De indsamlede målinger kan nu analyseres og samles i en rapport (typisk 20 – 50 termografier med bemærkninger).
Rapporten afsluttes med prioriteret opsamling, som kan bruges til efterfølgende dialog med f.eks. håndværker.
Herudover kan rapporten indeholde løsningsforslag til relevante energiforbedringer, med angivelser af mulige årlige energibesparelser.
Rapporten kan tilsendes elektronisk eller som CD, men kan efter aftale udprintes.
Generelle betingelser for bygningstermografi:
Bygningstermografi til lokalisering af varmetab kan foretages det meste af året, men er afhængig af det aktuelle vejr.
Følgende betingelser bør være opfyldt for at opnå et godt resultat:
-
10ºC forskel mellem inde- og udetemperatur, 6 timer inden målingen for ældre eller dårlig isolerede bygninger. Det er dog mulig med en forskel på 5ºC, under visse omstændigheder.
-
12ºC forskel mellem inde- og udetemperatur, 6 timer inden målingen for nyere og velisolerede bygninger.
-
6-8 timer uden solpåvirkning for ældre eller dårlig isolerede bygninger.
-
12 timer uden solpåvirkning for nyere og velisolerede bygninger, særligt med tung eller muret facademur.
-
5 m/s vindhastighed, "let vind", eller mindre for måling af kuldebroer og isoleringsevne udefra.
-
6 timer uden nedbør på bygningsdele forud for målingen.
Udstråling til atmosfæren ved let eller ingen skydække kan også påvirke målingen.
Derfor foregår bygningstermografi oftest umiddelbar før solopgang, uden nedbør og vind og med overskyet himmel flere timer forinden.
Bygningstermografi ved kontrol af nye bygninger og kontrol af ombygninger eller renoveringer efter DS/EN 13187, stiller dog krav til de klimatiske forhold forinden og under inspektionen, samt temperaturforskellen mellen inde og ude i forhold til den teoretiske isoleringsevne i konstruktionen.
Eksempel på rapportside med bygningstermografi:
Tæthedsprøvning med termografi
Med tæthedsprøvning findes bygningens utætheder.
Utæthederne findes ved hjælp af termokamera eller røgprøve.
En væsentlig del af bygningens energitab kan skyldes utætheder.
Utætheder kan give komfort problemer, som træk og kuldestråling fra luftafkølede overflader.
Ofte er utætheder skyld i at vi føler at bygningen eller enkelte rum heri føles kolde, især ved lave udetemperaturer, og ikke mindst når det blæser.
Udover energi og komfortproblemer kan utætheder medføre opfugtning, og give skader på konstruktionen.
Opfugtningen sker når fugtig indeluft trækker ud i konstruktionen og kondenserer på kolde overflader, og ophobes.
Se mere om tæthedsprøvning og eksempler i afsnittet om "Tæthed".
Lokalisering af fugt og fugtskader
Eksempel på rapport med fugt i konstruktion:
Her er fugtprocenten målt til 45%.
Længerevarende opfugtning af konstruktionen kan give råd og svampeskader som skader bygningskonstruktionen og kan medføre helbredsmæssige problemer (f.eks. skimmelsvamp).
Kondensering på bygningsoverflader afhænger af:
-
rumtemperatur
-
relativ luftfugtighed
-
overfladetemperatur
Rumtemperaturen bestemmer fugtindholdet i luften, idet varm luft kan indeholde mere vanddamp som kold luft.
Den relative luftfugtighed er udtryk for luftens procentvise indhold af vanddamp i forhold til mætningspunktet (kondensering) ved en given temperatur.
En høj luftfugtighed medfører mere kondensering, og kan skyldes tøjtørring og -vask, madlavning m.m..
Kondensering kender vi fra gamle ruder, hvor der sidder dug langs de kolde kanter.
Ved en rumtemperatur på 21ºC, og en relativ luftfugtighed på 60%, vil der ske kondensering på overflader med en temperatur på 13ºC eller mindre.
Ved en rumtemperatur på 21ºC, og en relativ luftfugtighed på 50%, vil der ske kondensering på overflader med en temperatur på 10ºC eller mindre.
Facadedør med kuldebro set indefra ved en relativ luftfugtighed på 40%.
Samme facadedør med kuldebro set indefra ved en relativ luftfugtighed på 60%.
Skjulte fejl kan ofte eftervises med termografi.
Her er loftbeklædning opfugtet af indtrængene fygesne:
| 
